Den flade pancetta fra Villani er fast i konsistensen med en god fedtmarmorering og en salt, let sødlig smag. Smagen af svinekød træder tydeligt frem, da pancettaen ikke er røget. Den er lavet af magert svineslag, der bliver lagesaltet i 14 dage, krydret, tørret og modnet. Det norditalienske familiefirma Villani har produceret velsmagende kvalitetscharcuteri efter traditionelle opskrifter siden 1880’erne og har i dag et bredt sortiment af de bedste skinker og charcuteriprodukter lavet på gris fra Parmaområdet.