VORES FRANSKE FJERKRÆ

I Kalu begyndte vores store kærlighed til kvalitetsfjerkræ med den franske bressekylling, som er svar på kobekød – en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Siden er vores kærlighed til fransk kvalitetsfjerkræ vokset stødt og i dag er fransk fjerkræ og Kalu tæt forbundet. Nogle vil endog mene, at Kalu er synonymt med fransk fjerkræ.
 
Hvorfor synes vi, at fransk fjerkræ er noget helt særligt? Ganske enkelt fordi fransk fjerkræ er smagsfuldt, kødstrukturen er som den bør være og slagteprocessen (tørslagtning) er optimal. Derudover er kødprocenten høj, fedtprocenten lav og til sammenligning med de danske artsfæller, har fransk fjerkræ typisk en længere levetid.
 
Hos Kalu kan du stort set få det meste indenfor fransk fjerkræ og vi kan med stor sandsynlighed også tilbyde både konventionelt, fritgående og økologisk.
BRESSEKYLLING, EFFILÉ

BRESSEKYLLING, EFFILÉ


Bressekyllingen er absolut det ypperste indenfor kyllinger, da smagen er uovertruffen. Og derfor har vi naturligvis Bressekyllinger i vores sortiment. Som det eneste fjerkræ, har Bressekyllingerne opnået AOC-status (Appellation d’Origine Contrôlée) - en anerkendt fransk mærkningsordning, som bl.a. garanterer, at kyllingerne kommer fra Bresseområdet i det østlige Frankrig, at racen er Bresse de Bény og at kyllingerne opdrættes efter strenge regler for foder og pladsforhold.

“Effilé” betyder at både hoved og fødder er bevaret og at indmaden ikke er fjernet.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION


LOUÉ  KYLLING

LOUÉ  KYLLING


Loué kyllingen er blandt Kalus absolut bedste kyllinger. I mere end 60 år har det lille velrenommerede franske kooperativ Fermiers de Loué, i Sarthe-departementet nord for Loire, valgt en kompromisløs tilgang til opdræt af kyllinger, nemlig total frihed til deres fjerkræ. Kyllingerne lever et frit udendørsliv på store enge tætbeplantet med hække og træer – beplantning af områderne blev påbegyndt i 1976 af kooperativet for at optimere kyllingernes omgivelser, understøtte biodiversiteten og skabe bæredygtige landbrug.

Loué kyllingen bærer naturligvis det højtrespekterede franske kvalitetsstempel “Label Rouge” som er en garanti for dyrevelfærd og kvalitet- og foderet kommer fra opdrætternes egne gårde (GMO-fri).

Loué kyllingens kød er saftigt, kødstrukturen fast og smagen fyldig. Pga. kyllingens mulighed for at bevæge sig frit er brystet særdeles kødfuldt. Loué kyllingen lever i 91 dage (mere end dobbelt så længe sammenlignet med en konventionel kylling).

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION


ØKOLOGISK GUL KYLLING, PICOREUR

ØKOLOGISK GUL KYLLING, PICOREUR


Vores gule kylling fra fjerkræsspecialisten Bodin er en klassiker i det franske landkøkken og med den økologiske picoreur kylling har Jean Bodin bevist, at man med stor succes kan producere den karakteristiske og smagfulde gule kylling uden brug af pesticider og kemikalier. Virksomhedens passionerede økologiske avlere befinder sig alle i Vendée-området syd for Bretagne, hvor bæredygtighed, dyrevelfærd og velsmag er omdrejningspunktet ift. arbejdet med deres fjerkræ.

Kyllingerne bliver fodret med 100 % økologisk foder og majs fra Bodins egne marker og slagtes på eget slagteri i lokalområdet.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
GUL POUSSIN

GUL POUSSIN


Den gule poussin er en delikatesse og er den af vores poussiner, vi sælger absolut flest af. De små, buttede hønsefugle opdrættes af det lille familiefirma Savel i Bretagne, hvor det milde kystklima er ideelt til fjerkræopdræt. Med mere end 40 års erfaring er Savel i dag kendt for at fremelske noget af det bedste, kødfulde fjerkræ.

De gule poussiner fra Savel er en speciel race - den er større, mørkere i kødet og lidt saftigere end sin hvide artsfælle. Poussinerne fodres med 100 % vegetabilsk foder, hvoraf størstedelen består af majs.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
GUL BERBERIAND

GUL BERBERIAND


Den populære franske gule berberiand får vi leveret fra det franske firma Palmi d’Or Bourgogne, hvis ænder opdrættes i regionen Auvergne-Rhône-Alpes. Den gule berberiand er kendetegnet ved, dens gule skind og kød, at den er mindre fed sammenlignet med en almindelig landand og at kødet er særdeles saftigt.

Palmi d’Or har fokus på dyrevelfærd og dermed smagen af deres ænder. Dette indebærer bl.a. at ænderne opdrættes i overdækkede gårdhaver og fodres med GMO-fri kvalitetsfoder (korn og majs). Berberiænderne tørslagtes efter 14 uger.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
CANARD DOMBES EFFILÉ

CANARD DOMBES EFFILÉ


Det franske firma Palmid’Or i Bourgogne har speciale i produktion af Bresse- og Bourgognefjerkræ. Canard Dombes Effilé er en han-and af racen berberi og opdrættes i området Dombes, som ligger mellem Bresse og Bourgogne. Ænderne har adgang til store arealer og fodres med GMO-frit majs og korn.

Den længere levetid og muligheden for at bevæge sig frit afspejles i kødstrukturen og i smagen. Canard Dombes Effilé bliver leveret med hoved, fødder og indmad.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
FRITGÅENDE PERLEHØNE EFFILÉ, LABEL ROUGE

FRITGÅENDE PERLEHØNE EFFILÉ, LABEL ROUGE


Denne frilands perlehøne fra franske Guillet er absolut et kvalitetsprodukt. Perlehønen opdrættes efter Label Rouge principperne, som er en mærkningsordning, der gives til producenter, der har fokus på kvalitet. Dette både ift. opdræt og produktionen af fjerkræet. Den langsomt voksende frilandsperlehøne fodres med 100 % vegetabilsk, GMO-frit foder.

Smagen minder lidt om kylling, men er kraftigere og mere fyldig. Efter 94 dage slagtes perlehønen efter effilé-metoden, så hoved og fødder bevares.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
ØKOLOGISK PERLEHØNE

ØKOLOGISK PERLEHØNE


Vores økologiske perlehøne fra Bodin – specialister i økologisk fjerkræ siden 1979 - opdrættes på store frilandsvolieres, hvor hønerne frit kan flyve rundt. Fuglene fodres med Bodins 100% økologiske, vegetabilske, GMO-fri foder som består af korn, soja og majs fra Bodins egne marker. Efter minimum 84 dage bliver perlehønsene slagtet på Bodins eget slagteri.

Perlehønen er fra naturens side en vild hønsefugl, hvilket aftegner sig i kødet, som er noget mørkere og har en fyldigere smag sammenlignet med en kylling.
 
RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
FRANSK VAGTEL

FRANSK VAGTEL


Vores franske vagtler opdrættes af familiefirmaet Les Charmilles i Maulévrier syd for Loire, hvor regionens milde klima egner sig utrolig godt til fjerkræopdræt. Dominique Georges, ejer af Les Charmilles har sammen med hans fjerkræavlere skabt de rette betingelser for at sikre et kvalitetsprodukt. De små fugle opdrættes i store frilandsvolieres og fodres med korn og andet vegetabilsk foder. De slagtes, når de er mindst 35 dage gamle.
 
Vagtlens kød er lyst og smagen delikat og mild.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
UNGDUE

UNGDUE


Denne franske ungdue fra Frankrigs førende dueproducent Cailles Robin er blandt vores mest solgte duer. Loiredalens milde klima egner sig ikke kun til dyrkning af frugt, men egner sig også særdeles godt til dueopdræt, hvor duerne går i frilandslandsvolieres. For at sikre kvaliteten og duernes levevilkår er der højst 28-32 par i hver voliere.

Ungduen er kendt for dens fyldige bryst, kødets mørke farve og smagen, der er let krydret.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION
ØKOLOGISK SORT KALKUN

ØKOLOGISK SORT KALKUN


Vores økologiske sorte kalkun fra franske Bodin er i en klasse for sig. Kalkunenerne går i minimum 150 dage i det fri, hvor de bl.a. har mulighed for at gå i åbent skovterræn. Kalkunerne er fodret med GMO-fri økologisk foder, som er nøje tilpasset de forskellige perioder af kalkunens liv. Kødet er saftigt og har en delikat fyldig smag.

De sorte kalkuner leveres udelukkende til jul, da de er mindre end normale kalkuner og egner sig derfor utrolig godt til fyld og til julemåltidet.

RING TIL KALU FOR YDERLIGERE INFORMATION