Bison

Nordamerikas originale røde kød.
Dét bisonkød Kalu sælger, stammer fra Nordamerika og leve-randøren garanterer at bisonholdet er opdrættet med vegetabilsk foder uden væksthormoner eller andre stimulanser.
Bisonoksen er det største indfødte dyr i Nordamerika. En okse kan blive mere end 2 meter høj over puklen og kan veje mere end 1 ton. Oksen er stærk og aggressiv og kan hoppe lige så godt som hjorte, udmanøvrere heste og bryde gennem hegn, der kan holde andre dyr på plads.
Bisonkød skal ikke stege så længe og bør nydes ”rare” – for så kommer smagen bedst til sin ret!

På nuværende tidspunkt har vi desværre ingen produkter i denne kategori.

Dette kan skyldes at produktet er en sæsonvare eller at produktet i øjeblikket ikke er tilgængeligt.

Gå til første side

Læs mere om Bison her

-Bisonoksen er det største indfødte dyr i Nordamerika. En okse kan blive mere end 2 meter høj over puklen og kan veje mere end 1 ton. Oksen er stærk og aggressiv og kan hoppe lige så godt som hjorte, udmanøvrere heste og bryde gennem hegn, der kan holde andre dyr på plads.
-Alle bisonokser bliver registreret under USDA, NHTC/EU Programmet.
-Bison har en dybere mørkerød farve før tilberedning, fordi der er en let marmorering (hvide flager af fedt inde i selve kødmusklen)
-Bison siges at have en mere sødlig, men rigere smag end okse og er mere fedtfattig og færre kalorier end okse. Ifølge USDA’s Agricultural Research Service (ARS) indeholder 100 gr. rå bison 109 kalorier og 1,8 gr. fedt. Den samme mængde rå okse indeholder 291 kalorier og 24 gr. fedt.
-Bisonkød er fuldt af proteiner og så rigt i konsistensen, at en 200 gr. bøf er rigeligt til at stille selv den største sult.
-Da bisonkød er fint og magert, steger det hurtigt, og derfor skal det stege mindre end oksekød.
-Bisonkød bør nydes ”rare” – for så kommer smagen bedst til sin ret!
I begyndelsen af det 19. århundrede strejfede millioner af bisonflokke rundt på de vidstrakte sletter i Nordamerika. Længe før europæerne opdagede denne verdensdel, havde indianerne allerede lært at sætte pris på bisonkødets høje kvalitet. Indianernes velstand kunne opgøres i antallet af bisonhjorde. Desværre blev antallet af disse dyr kraftigt reduceret, da nybyggerne begyndte at drage vestpå. Fra 60 millioner i 1830, svandt antallet af bisoner ind til et par hundrede i 1870. Takket være nogle få opdrætteres motivation og utrættelige indsats, er bestanden dog kommet pænt på fode igen. I dag er bestanden oppe på en kvart million høveder. Amerikanerne er derfor et af hovedleverandørlandene, når det kommer til at mætte den stadigt stigende efterspørgsel på bisonkød på verdensmarkedet.
Da bisonoksen er et vildt dyr, opdrættes det frit og det lever hovedsagligt af græs og hø på de omfattende græsgange i USA og Canada. De sidste 100 dages levetid spiser bisonoksen en kombination af kerner og næringsstoffer for at opnå den ultimative smag. På denne måde lever opdrættet også op til alle EU standarder.