Økologisk kylling
Du skal vælge økologisk fjerkræ, fordi du gerne vil skære ned på dit kostindtag af pesticidrester og tilsætningsstoffer og være med til at fremme dyrevelfærd og understøtte miljørigtig produktion.
Økologisk fjerkræ har i modsætning til konventionelt opdrættet fjerkræ adgang til mere dagslys, frisk luft og flere m2 at røre sig på. Der er nemlig lovkrav om at de økologiske kyllinger skal have GMO-frit økologisk foder, mindst 4 m2 pr. kylling, hvor der er adgang til udendørsarealer, læ, skygge og 20 cm siddepinde pr. fugl. Der skal nemlig være mulighed for at de selv kan pleje deres hud og fjer.
Levetiden for en økologisk kylling er også typisk længere end levetiden for en konventionel kylling, alt fra 63 dage og opefter, og transporttiden til slagteriet skal holdes på et minimum, for bare at nævne nogle af de forholdsregler, der skal tages ved økologisk fjerkræopdræt.
Kilde: Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet samt Landbrug & Fødevarer.