Assorteret 2 kg. ostekasse fra Mons januar-juni 2018

Familiefirmaet Mons blev grundlagt i 1965 og ligger i Roanne, små 100 km. nordvest for Lyon og i dag står Hervè Mons i spidsen for foretagendet. Mons er specialist i råmælksoste fra gårdmejerier i det meste af Frankrig og er både fromager og affineur, hvilket vil sige at han selv lagrer de oste han køber. Der bliver taget hånd om hver eneste ost gennem hele modningsprocessen, og hver ost bliver vendt, vasket, børstet og hvad der ellers skal til for at kvaliteten er helt i top, når ostene skal spises.

 

Cirka hvert halve år skifter indholdet i den assorterede ostekasse. Her ser du det indhold, der er gældende fra jan.- juli 2018.

Ovalie Cendrée

Historie
Ovalie Cendrée har sin oprindelse i Poitou Charentes i Vestfrankrig, hvor den også bliver lavet i dag. Hervé Mons får Ovalie Cendrée hos et lille kooperativ af gedefarmere, som sender osten til Mons, når den er kun 10 dage gammel. Mons lagrer osten i yderligere nogen tid, for Mons er både fromager og affineur, hvilket vil sige at han selv lagrer de oste han køber. Der bliver taget hånd om hver eneste ost gennem hele modningsprocessen. Hver ost bliver vendt, vasket, børstet og hvad der ellers skal til, for at kvaliteten er helt i top, når ostene skal spises.

Karakteristika
Ovalie henviser til ostens form, som er oval. Cendrée er en reference til det grålige pulver, osten er vendt i. Asken får overfladens PH værdi til at stige, hvilket får den hvide skimmel til at vokse og det er det der får osten til at modne udefra og ind. Under den tynde, fugtige skorpe er der kridhvid ostemasse med en inviterende duft af svampe. Den kan stadig være fast i midten og så tæt på flydende yderst og det giver altså en smagsoplevelse, der siger spar to.

Størrelse
300 gr/stk (2 stk. i 2 kg. kassen)

Anvendelse
Prøv Ovalie Cendrée med en Pinot Noir, lidt brød og en let salat.

Fourme d’Ambert Laitière

Historie
La Fourme d’Ambert er en fransk ost fra regionen Auvergne, der ligger i departmentet Loire i Midtfrankrig og blev oprindeligt lavet i Ambert, Puy-de-Dôme. Osten har siden 1972 haft kvalitets- og kontrolstemplet AOC (Appelation d’Origine Contrôlée) og siden 1996 det europæiske kvalitetsstemplet AOP (Appelation d’Origine Protégée). La Fourme d’Ambert er uden tvivl en af Frankrigs ældste oste og har en historie der går tilbage til det 8. århundrede.


Karakteristika
Fourme d’Ambert er en cylinderformet blåskimmelost lavet på komælk. Osten modnes i kølige, fugtige kældre i en måned og anses for at være den mildeste af blåskimmelostene med en duft af kælder og svampe.

Størrelse
500 gr/stk

Anvendelse
Server Fourme d’Ambert som en del af ostebuffeten eller prøv den sammen med laks eller en filet mignon.


Soumaintrain

Historie
Soumaintrain bliver fremstillet i Bourgogne. Osten har fået sit navn fra en lille landsby i området Yonne. Fremstillingen af Soumaintrain går tilbage til 1600-tallet og produktionen af Soumaintrain er stadig båret af godt håndværk og stolte traditioner.

Karakteristika
Soumaintrain er lavet på komælk. Den har form som et hjul og dens skorpe bliver vasket i processen og ender med nuancer fra lysegul til okkergul. Osten er meget cremet med toner af nødder.


Størrelse
450 gr/stk

Anvendelse
Nyd Soumaintrain med en klassisk Chablis, en let salat og nybagt brød.

Vully Rouge


Historie
Vully Rouge har fået sit navn fra bjerget Vully der knejser i regionen med de tre søer; Morat, Neuchâtel og Biel. Osten blev produceret første gang i 1994. Idéen var at skabe en ost med et tydeligt tilhørsforhold til landsbyen Cressier og at fremhæve ostenes særklasse fra kantonen Fribourg.

Karakteristika
Vully Rouge er let genkendelig på sin røde farve og vindrueklasen der er aftegnet på skorpen. Denne osts særkende er at den bliver vasket med Pinot Noir vin fra bjerget Vully igennem hele modningsprocessen. Dette giver Vully Rouge en helt unik smag. Ostemassen er halvfast og smager af vin, frugt og fuldfed mælk fra køerne i det schweiziske bjerglandskab.

Størrelse
500 gr/stk

Anvendelse
Vully Rouge kan nydes helt alene. Prøv den også sammen med oliven og et glas rødvin.

Délice de St. Cyr 


Historie


Délice de St. Cyr blev lavet første gang i 1975 af Fromagerie Lincet i Bourgogne. Osten er en fransk klassisk tredobbelt cremeost på linje med andre klassikere som Brillat Savarin eller Explorateur. 


Karakteristika


Osten fremstilles ved at blande komælk og tilsætte fløde undervejs til at skabe en utrolig lækker blød ost med en rig smag og en tekstur, der smelter på tungen. Den har den her smøragtige smag med noter af nødder og svampe.


Størrelse


200 gr/stk


Anvendelse


Den cremede Délice de St. Cyr passer godt sammen med champagne, cider og hvedeøl og er en naturlig del af ostebordet serveret med friske jordbær eller stikkelsbærmarmelade.