Sødt crunch med Buffalo larver til koldskål


Fungerer mindst lige så godt som kammerjunkere.


Ingredienser til 4 personer:

Koldskål:

2 pasteuriserede æggeblommer
1 dl sukker
fintrevet skal af en øko citron
kornene fra 1 vaniljestang
½ liter kærnemælk
½ liter tykmælk 


Buffalo Crunch:

150 g Buffalo orme
3 spsk sukker
1 spsk anisfrø

Tilberedning

Koldskål:

Pisk æggeblommer, vanlijekorn, sukker og citronskal i et par minutter, hvorefter kærnemælk og tykmælk røres i. Sæt koldskålen i køleskabet til den bliver godt gennemkold.


Buffalo Crunch:

På en pande varmes sukkeret op med 1 spsk. vand ved middel varme. Rør hele tiden med en træpalet. Når sukkeret er opløst i vandet, tilsættes Buffalo orme og anisfrø. Rør tålmodigt rundt til vandet er fordampet. Sukkeret skal derefter blive helt hvidt og tørt for til sidst at begynde at smelte og blive karamelbrunt. Pas på at panden ikke bliver for varm. Hvis det begynder at ryge, fjernes panden omgående fra blusset under fortsat omrøring. Når Buffalo larverne alle er dækket af et fint lag karameliseret sukker hældes de over på et stykke bagepapir, hvor de skilles ad med to gafler. Lad det køle af og drys det udover koldskålen.


Opskriften er venligst udlånt af Nina Askov, a.k.a. Buglady. Se mere på buglady.dk

Fotograf: Dreaming Light Photography