Vildgås med oliven 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
1-2 vildgæs afhængig af størrelse
2 chalotteløg
1 spsk olie
4-8 tynde skiver fersk spæk
1 dl hvidvin
1 dl bouillon
100 g champignon
30 udstenede grønne oliven  

Tilberedning

Gør gåsen (gæssene) i stand og krydder dem ind og udvendig med salt og peber. Pil og hak løgene. Varm olien op i en stegegryde og svits gås og løg gyldne. Læg spækskiver omkring brysterne på gåsen og hold dem på plads med bomuldsgarn. Hæld hvidvin og bouillon ved og lad gåsen snurre i 1-1½ time. Gør champignon i stand og kom dem hele i gryden sammen med oliven og lad den snurre med de sidste 5-10 minutter. Tag gåsen op og skær den i passende stykker og server sammen med stegeskyen.  

Tilbehør

Server løse ris og en salat af bønner med hakkede hvidløg til. God fornøjelse…