Grillstegte kyllingelår 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
8-12 kyllingeunderlår
Marinade af:
4 spsk olivenolie
1 spsk kinesisk sojasauce
2 spsk sherry eddike
et par kviste frisk krydderurt: estragon, timian, salvie eller ung løvstikke klæder
kyllingekød.
Salt, peber 

Tilberedning

Hak de friske krydderurter og rør marinaden sammen. Pensl kyllingelårene med marinaden, og lad dem stå og trække, gerne et par timer i køleskabet. Steg dem på udegrill eller i ovn. I begge tilfælde gælder det at lårene først brunes på alle sider ved kraftigere varme (tættere ved grillvarmen) , hvorefter de bliver flyttet længere væk og grilles færdig under vending og pensling. 12-14 minutter for pæne store lår af franske landkyllinger på ca. 100 g burde være nok, men det er en god ide at stikke i lårene før de serveres. Er den piblende saft klar er kødet det også. 

Tilbehør

Kryddersmør, kartoffelsalat, en blandet grøn salat og godt brød passer til.