Vildgåsebryst med gratinerede majroer 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
2-4 vildgåsebryster alt efter størrelse
½ kg majroer
250 g frisk spinat
2½ dl piskefløde
salt, peber
100 g reven ost  

Tilberedning

Skræl majroerne tyndt, del dem i kvarte og blancher dem i saltet vand. Bring fløden i kog og kog majroerne møre heri. Rens og skyld spinaten, blancher den og hak den groft. Bland spinaten med majroerne, smag til med salt, peber og muskat og hæld blandingen i et ovnfast fad. Dæk fadet med reven ost og gratiner det i ovn i ca. 10 minutter. Skindet på vildgåsebrysterne ridses i rudemønster. Stegetiden afhænger af brystets størrelse. 5-10 minutter på hver side – skindsiden først. Stik i brystet med en tynd nål. Ønskes de gennemstegte skal saften være klar. Krydres med salt og peber. Lad brysterne hvile i 5-10 min inden de skæres i skrå skiver  

Tilbehør

Brød eller stegte kartofler serveres til. God fornøjelse…  

Vildgås
Køb varerne til opskriften
Spændende fødevarer fra hele verden

Vi er specialister i fjerkræ, og vores sortiment spænder fra vagtler til kalkuner og fra helt enkle kyllingefileter uden dikkedarer til det eksklusive, franske Bressefjerkræ.

I det kalunariske univers finder du også et stort og spændende udvalg af kvalitetslam, vildt og eksotisk vildt samt okse- og svinekød i topklasse.

Gå også på opdagelse i vores brede vifte af specialiteter inden for charcuteri, tørvarer, frostspecialiteter, olier og eddiker samt gård- og mejerioste.

Endelig har Kalu et stadigt voksende økologisk sortiment.