UDSKÆRING AF KØD

UDSKÆRING AF KØD - SIKRE MØRHED

Hvordan man udskærer sit kød har stor betydning for mundfornemmelsen og om hvorvidt kødet opleves som mørt eller ej. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan kødet skal håndteres for at sikre en mør udskæring.

FREMGANGSMÅDE:
  1. Se på det rå stykke kød for at finde ud af, hvilken vej fibrene løber.
  2. Hvis kødet har en fedtkant, kan man med fordel ridse fedtet i samme retning som fibrene, så man ved, hvordan de løber efter at kødet er blevet tilberedt.
  3. Når kødet er tilberedt, er det vigtigt at skære på tværs af fibrene. Det gælder både for et mindre stykke kød som fx en filet, men særligt for et større stykke kød, som kan virke sej, hvis den bliver skåret forkert.
TIP:
Nogle kødudskæringer, som eksempelvis coulotte, består af mere end én muskel, hvilket betyder at fibrene i kødet løber i forskellige retninger. Derfor er det vigtigt at man undervejs vender kødet for at sikre sig, at kødet skæres på tværs af fibrene.