Tournedos af linser 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
300 g. linser
1 rødløg
1 bundt persille
bacon
lidt mel
1 stort æg
salt og peber
olivenolie
Sovs:
1 æble
1 stor bakke karse
karry
piskefløde 

Tilberedning

Linserne koges i 25-30 min. Hæld vandet fra og lad dem afkøle. Purer linserne og bland de hakkede løg og persille i. Tilsæt æg og lidt mel til at binde. Smag til med salt og peber. Form massen til tournedos’er og bind en skive bacon omkring hver. Steges i olie ved svag varme. Skær resten af baconen i små stykker og rist dem på panden. Æblerne skæres i tern og steges i baconfedtet med en anelse karry. Tilsæt piskefløde og varm igennem. Smag til med salt og peber. Klip karsen ned i saucen. 

Tilbehør

Server med frisk pasta og en blandet salat