Sukiyaki wagyu

Sukiyaki wagyu

Ingredienser til 4 pers.:


500 gr. papirtyndt wagyu kød (anbefalede udskæringer: mørbrad, striploin)
2 stk. oksetalg
2 porrer
1 løg
¼ kinakål eller savoykål
½ bk. shitake svampe
50 gr. sukker
1,75 cl. sake
1 cl. soja

Tilberedning:


Rens porren og skær den i 1 cm. tykke skiver. Pil løget og skær det i tynde både. Skyl kålen og skær i det mundrette stykker. Rens svampene.

Bland sukker, sake og soja sammen.

Opvarm en sauterpande og smelt et stk. oksetalg. Spred en 1/3 af kødet i gryden og giv det en hurtig stegeskorpe. Kom en 1/3 af sukker-sake-soja blandingen over kødet, lad det simre let og spis så kødet først.

Tør herefter panden af med køkkenrulle og kom det sidste stykke talg på panden. Tilsæt porre og løg og lad det simre. Flyt grønsagerne ud i grydens sider, kom resten af kødet på pandens midte og lad kødet koge. Tilsæt resten af sukker-sake-soja blandingen, kålen og svampene og kog det til det er spiseklart. 


God fornøjelse…