Sprængt gåsebryst 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
2 gåsebryster
Saltlage:
1 l vand
150 g salt
15 g sukker
10 hele peberkorn
evt. 2 g salpeter
Kogelage:
1 l vand
1 gulerod
1/4 selleri
1 løg
2 laurbærblade
5 hele allehånde
5 peberkorn 

Tilberedning

Kog ingredienserne til saltlagen sammen (salpeter kan undlades da den kun tilsættes på grund af den rødlige farve kødet får), lad den blive kold og læg gåsebrysterne i lagen i 8-12 timer. Tag brysterne op og skyl dem. Kog vandet med de istandgjorte grøntsager og krydderier op og kog gåsebrystet i 30 minutter. Tag brystet op og skær det i skiver. 

Tilbehør

Serveres med flødepeberrod, dampede grøntsager og pillekartofler. Sprængt gåsebryst kan også serveres til gule ærter.