Ragout af andehjerter 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
500 g andehjerter eller andre fjerkræhjerter
10 små løg
3 fed hvidløg
1 spsk karry
2 tsk. friskrevet ingefær
1/4 tsk chili
2 æbler
3 spsk sojasauce
½ dl vand
½ dl rødvinseddike
1 spsk maizena
40 g smør eller andefedt 

Tilberedning

Skær hjerterne midt over og rens dem for blod. Pil og hak løg og hvidløg. Skræl æblerne og skær dem i tern. Smelt smør eller andefedt i en gryde og svits først løg, hvidløg og ingefær og tilsæt derefter karry og chili for at frigøre smagen. Kom hjerterne i gryden og svits dem med. Tilsæt derefter æblerne og sojasauce, vand og rødvinseddike. Lad retten småkoge i 20 minutter, til hjerterne er møre. Smag til med evt. salt og jævn saucen med maizena rørt ud i vand. 

Tilbehør

Kogte ris og mango chutney serveres til, når retten serveres som hovedret. Ragout af andehjerter er også en raffineret frokostret så skal der bydes på landbrød i stedet for ris.