Polenta-paneret unghanebryst med tomatkompot 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer
4 unghanebryster
100 g mel
1 tsk. Piment Espelette
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt allehånde
1 tsk. salt
2 æg
200 polenta olivenolie og smør til stegning
3 skalotteløg
½ kg røde tomater
1 dl eddike
2 spsk. sukker
1 bdt. bredbladet persille
1 bdt. purløg
6 spsk. olivenolie  

Tilberedning

Kog først tomatkompotten. Skræl og skiv løgene, kom eddike og sukker i en gryde og kog løgene. Lad det koge ind til det halve, tilsæt de hakkede tomater og tag gryden af varmen. Når kompotten er afkølet smag til med salt og kom de hakkede krydderurter i. Fjern skindet af brysterne. Bland krydderierne med melet i en tallerken, pisk æggene sammen i en stor tallerken og kom polenta i en tredje. Vend brysterne først i det krydrede mel, derefter i æg og til sidst i polenta. Steg brysterne i halvt smør, halv olie til de er gyldne og gennemstegte og server dem med tomatkompotten.  

Tilbehør

Server med godt landbrød.