Perlehønebryster i svøb af spinatblade 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
4 store perlehønebryster
4 skiver tørret skinke fx Bayonneskinke
200 g spinat i store blade
50 g smør
1 dl creme fraiche 38%
salt og peber
Sovs:
1/2 l hønse- eller kalvebouillon
1 dl tør hvidvin
ca. ½ dl marsala 

Tilberedning

Skyl spinaten og giv den et kort opkog i rigeligt vand. Tag den forsigtig op og bred bladene ud på et viskestykke, og lad dem køle af. Læg perlehønebrysterne på et skærebræt og skær med en skarp kniv en lomme midt gennem brystet på langs. Læg skinken i. Tryk kødet godt fast om skinken. Pak perlehønebrysterne ind i spinatbladene. Pensel med smeltet smør og pak dem ind i hvert sit stykke stegefilm. Pocher perlehønebrysterne i den kraftige bouillon med hvidvin i ca. 10 min. Herefter tages de op, og holdes varme. Sovsen koges ind og reduceres til 1½ - 2 dl, hvorefter creme fraichen tilsættes og sovsen smages til med marsala. Tag stegefilmen af perlehønebrysterne og server dem i sovsen. 

Tilbehør

Små pillede, smørstegte kartofler bydes til.  

Fjerkræ
Køb varerne til opskriften
Spændende fødevarer fra hele verden

Vi er specialister i fjerkræ, og vores sortiment spænder fra vagtler til kalkuner og fra helt enkle kyllingefileter uden dikkedarer til det eksklusive, franske Bressefjerkræ.

I det kalunariske univers finder du også et stort og spændende udvalg af kvalitetslam, vildt og eksotisk vildt samt okse- og svinekød i topklasse.

Gå også på opdagelse i vores brede vifte af specialiteter inden for charcuteri, tørvarer, frostspecialiteter, olier og eddiker samt gård- og mejerioste.

Endelig har Kalu et stadigt voksende økologisk sortiment.