Perlehønebryst med tomat og oliven 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
4 perlehønebryster
5 fed hvidløg
1-2 friske eller tørrede chili
1 løg
3/4 kg friske tomater eller 2 dåser flåede tomater
1 dl hønsefond
1 dl hvidvin
150 g udstenede oliven (sorte og grønne)
hakkede krydderurter
2 spsk olivenolie
salt, peber  

Tilberedning

Flå og hak tomaterne og hak hvidløg, løg og chili. Skær oliven i skiver. Brun nu perlehønebrysterne i olien i en dyb sauterpande til de er gyldne, tag dem op og krydder med salt og peber. Svits løg, hvidløg og chili i resten af olien, når de er gyldne tilsæt de flåede og hakkede tomater, hønsefond og hvidvin. Smag tomatsaucen til med salt og peber evt. lidt sukker og kom oliven i saucen. Læg nu perlehønebrysterne tilbage i saucen og lad dem simre under lag i 10 minutter. Vend de friskhakkede krydderurter i til sidst.  

Tilbehør

Kogt pasta, ris eller hvedekorn og salat.