Arbequina extra jomfruolivenolie
O-Meds ekstrajomfruolivenolie af arbequinaoliven har en smuk, grønlig farve og en mild, frugtagtig aroma med noter af banan og grønne mandler. Familien Garcia, der står bag firmaet O-Med, har dyrket oliventræer i det solrige Granada i Andalusien gennem fire generationer. I 2005 købte familien en olivenmølle, så de kunne kontrollere hele processen fra træ til flaske. I de sidste uger af oktober får møllemesteren daglige olivenprøver fra familiens mange olivenlunde, og først når han kan smage, at olivenene er klar, bliver de høstet. Inden for 1,5 time bliver ekstrajomfruolivenolien presset ved højst 20°C og hældt på små tanke. Her bliver olien konserveret med nitrogen for at bevare kvaliteten og bliver hældt på flasker i takt med hver enkelt ordre. O-Med producerer deres prisvindende olivenolie på et fundament af bæredygtighed, innovation og mange generationers know-how. Olivenstenene bliver fx brugt som brændsel og står for 40% af energien til møllen.
Colli | 9 stk/krt |
|
Pakkestr | 0,5 l/stk |
|
Opr. land | Spanien |
|
Pakning | ANDET |
|
Opbevaring | TØRT,MØRK,KØLIGT |
|
|
|