Marineret dyrebryst med fetasalat 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
1 1/2 kg dyrebryst
Marinade:
1/2 dl. kinesisk soya
3/4 dl. sirup
1/2 dl. citronsaft
3/4 dl. appelsinsaft
2 fed knuste hvidløg
1 tsk. reven appelsinskal
1 tsk. reven ingefær
1/2 tsk. peber
2 tsk. salt
Fetasalat:
4 tomater
1 romaine salat
1 agurk
1 salatløg
20 gode oliven
150 g fetaost  

Tilberedning

Skær brystbenene i passende stykker og kog dem ca. ½ time og lad dem køle af i vandet. Tør det afkølede kød godt af og læg det i marinaden i et fad og dæk det til. Kødet skal helst marinere 12 timer og vendes af og til. Tag kødet op og lad det dryppe lidt af. Læg det på grillristen over bradepanden og pensel det med marinaden. Giv kødet 15 min. på hver side ved 250 o C eller under grillen men ca. 20 cm fra grillelementet og pensel kødet flere gange under stegningen. Man kan selvfølgelig også stege kødet på en trækulsgrill. Skær salat, tomater, agurk, fetaost og løg i passende tern bland det med oliven og hæld en god olie/eddikedressing over.  

Tilbehør

Godt brød.