Lammekoteletter med skaft 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
16 enkelte lammekoteletter med ribben ”skaft”
1 fed hvidløg
salt, peber
olie og smør til stegning 

Tilberedning

Skær næsten hele fedtkanten af koteletterne og skrab skaftet helt fri, så skaft og kød ligner et 9 tal. Gnid chops’ene med et overskåret fed hvidløg, varm olie og smør og steg chops’ene 1-2 minutter på hver side, krydder dem med salt og peber når de bliver vendt. Lad dem hvile tildækket på et varmt fad i 2-3 minutter inden de serveres Små lambchops er gode til Brunch eller på et hors d’oeuvre bord, beregn så 2-3 stk. pr. person. 

Tilbehør

Kryddersmør, råstegte kartofler, tomatsalat med feta eller tzatziki egner sig til lambchops.