Kyllingebryst Diable 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
4 store franske kyllingebryster
1 dl rasp
1 spsk creme fraiche (38%)
1 spsk dijon sennep
1 tsk sød chili
1 knsp pulveriseret stærk chili
vindruekerneolie og smør
salt og peber 

Tilberedning

Rør sennep, creme fraiche og chili sammen til en lind creme. Man må selv afgøre hvor stærk man ønsker smagen, sød chili er et mildt aromatisk krydderi modsat stærk chili som bruges med forsigtighed. Tag skindet af kyllingebrysterne, smør med chili-cremen og vend dem i rasp, krydret med salt og peber. Steg nu de godt krydrede kyllingebryster på panden i ca. 10 minutter. Vend dem med jævne mellemrum, så de bliver gyldne og lækre. 

Tilbehør

Bagte kartofler og nye majskolber, kogt i saltvand i 5 minutter, ligesom en grøn salat er godt tilbehør.