Krikand med flødesauce 

Ingredienser

Ingredienser til 2 personer:
2 krikænder
1 lille gulerod
1 lille løg
1 laurbærblad
10 sorte peberkorn
1 kvist timian
50 g smør
2 dl vand
2 dl piskefløde
2 spsk. ribsgelé 

Tilberedning

Ænderne renses for rester af fjer og indmad og duppes tørre med køkkenrulle. Skær gulerødderne i 1 cm tykke skiver og løget i kvarte. Varm smørret i bunden af en tykbundet gryde og brun ænderne godt heri. Tag dem op efter 5 min. og kom urterne i. Når de har taget farve, hældes vand og krydderier i, skru ned på lavt blus, kom ænderne tilbage i gryden, læg låg på og lad det hele simre i: A) 15 min., hvis du kan lide rosa andebryst. B) 20 min. hvis de skal være gennemstegte. Nøjes du med de 15 min. må du skære lårene fra, og lade dem koge 10 min. ekstra, mens bryststykkerne holdes varme. Skyen passeres gennem en sigte i en ren gryde og koges ind. Tilsæt fløden, smag til med ribsgelé, salt og peber, og jævn evt. ekstra til passende konsistens. 

Tilbehør

Små, stegte kartofler (evt. sukkerbrunede) og Waldorfsalat.