Kogt Bornholmerhane i selleri 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
1 Bornholmerhane 1,5-1,8 kg
20 hvide peberkorn
2 laurbærblade
1 stort løg
2 gulerødder
1 stor selleri
2 kviste timian
1 spsk. groft salt
½ l. piskefløde
100 gr. smør 

Tilberedning

Læg hanen i en gryde med koldt, saltet vand og kog op. Gør grøntsagerne i stand imens, sellerien deles kun et par gange, og hæld dem ned til hanen når vandet koger. Kog det hele i 30 min. Tag så sellerien op og lad resten småkoge 30 min. til. Sigt suppen gennem en finmasket sigte eller et klæde og kog ind til ca. ½ l. Skum undervejs for fedt og urenheder. Mens fonden koger ind skæres selleri og hanen i mundrette stykker. Når suppen er reduceret tilstrækkeligt hældes piskefløden ved og det hele simrer videre, til sovsen er lækker og cremet. Så varmes hane- og selleristykker i sovsen, som i sidste øjeblik monteres med en klat smør lige inden der bli'r sagt: "værsgod". 

Tilbehør

Friske danske pillekartofler drysset med persille.