Kastanjetærte Fransk Affære

Fransk kastanjetærte à la René Bolvig, Moltkes Palæ

Fransk kastanjetærte à la René Bolvig, Moltkes Palæ



Til ca. 8 personer

Mørdejsbund:

300 gr. hvedemel
150 gr. stuetempereret smør
100 gr. flormelis
1 stort æg

Creme:
75 gr. mørk 70 % chokolade
4 store æg, delt i blommer og hvider
90 gr. sukker
250 gr. kastanjecreme m/vanille (crème de marrons avec vanille)

Glasur:
100 gr. mørk 70 % chokolade
30 gr. smør
1 spsk. piskefløde

Mørdej:
Ælt alle ingredienserne hurtigt sammen til en ensartet dej. Stil dejen koldt i ½ time inden udrulning.

Creme:
Smelt chokoladen. Pisk æggeblommerne til en tyk creme med sukkeret, og rør først chokolade og dernæst kastanjecreme i. Pisk æggehviderne stive, rør lidt af dem i dejen og vend resten i med let hånd.

Glasur:
Smelt chokoladen, rør smør og piskefløde i. Afkøl glasuren, så den kan smøres på med en palet.

Rul mørdejen ud til ca. ½ cm. i tykkelse på et let melet bord. Beklæd bunden af en tærteform, aflang eller rund efter temperament. Forbag bunden ca. 10 min. inden cremen lægges ovenpå den forbagte bund. Kagen bages færdig ved 180 ° ca. 25 min. Lad kastanjetærten afkøle i formen, inden den overtrækkes med chokoladeglasuren.

God fornøjelse!