Kængurusteak med salsa verde 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
4 kængurusteaks
Salsa verde:
persille mynte basilikum
3-4 syltede agurker
4 spsk kapers
6 ansjosfilet'er
hvidløg - efter smag
2 dl olivenolie
2 spsk dijonsennep
2 spsk vineddike
salt 

Tilberedning

Til salsa verde hakkes hvidløg og krydderurter, ansjosfilet'er, syltede agurker og kapers fint. Det hele blandes med olivenolie. Dernæst tilsættes dijonsennep, vineddike. Smag til med salt. Pas på ansjoserne er salte. Lad salsaen stå i køleskab i mindst en time inden servering. Steg kængurusteaks i olivenolie 3-4 minutter på hver side og krydder med salt og peber. Lad dem trække i ca. 10 min. Salsaen kan også bruges til stegt fisk og grøntsager. 

Tilbehør

Server med salsaen og råstegte kartofler.