Hvidvins-braiseret kalkunbryst med basilikum 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
600 g kalkunbryst
500 g tomater
1 løg
5-6 pillede hvidløgsfed
1 bdt frisk basilikum
50 g smør
2 dl hvidvin og evt. hønsebouillon 

Tilberedning

Kalkunbrystet krydres med salt og peber og brunes i smørret i en gryde. Brystet tages op. Tomaterne flås og hakkes groft, løg og hvidløg hakkes og sauteres i smørret sammen med den friske basilikum (tørret basilikum kan bruges i nødstilfælde) og tomaterne tilsættes. Efter 5-10 minutter skal brystet igen i gryden, hvidvinen tilsættes og det hele snurrer videre under låg i ca. 20 min. Tag nu brystet op og hold det lunt. Smag saucen til med salt og peber, tilsæt evt. lidt hønsebouillon og monter til slut med en klat smør. Hæld saucen op på et fad og anret kalkunbrystet i skiver ovenpå. 

Tilbehør

Godt brød, evt. kogte tagliatelle og en stor skål grøn salat med flødedressing God fornøjelse… 

Fjerkræ
Køb varerne til opskriften
Spændende fødevarer fra hele verden

Vi er specialister i fjerkræ, og vores sortiment spænder fra vagtler til kalkuner og fra helt enkle kyllingefileter uden dikkedarer til det eksklusive, franske Bressefjerkræ.

I det kalunariske univers finder du også et stort og spændende udvalg af kvalitetslam, vildt og eksotisk vildt samt okse- og svinekød i topklasse.

Gå også på opdagelse i vores brede vifte af specialiteter inden for charcuteri, tørvarer, frostspecialiteter, olier og eddiker samt gård- og mejerioste.

Endelig har Kalu et stadigt voksende økologisk sortiment.