Helstegt Canette med stegte kartofler 

Ingredienser

En canette er en lille hun-and på ca. 1,5 kg. Den passer fint til 2 personer og er rigtig festmad.
Ingredienser til 2 personer:
1 canette
kartofler,
salt, peber,
timiankviste,
hakket hvidløg og olie.  

Tilberedning

Anden krydres udvendig og indvendig med salt og peber. Brunes i olie på en pande/gryde. Først på lårene - til sidst på brystet. Steges i ovn 3x15 minutter ved 200°. Først 15 minutter på det ene lår, så 15 minutter på det andet og til sidst 15 minutter på ryggen. Anden skal hvile 10-15 minutter inden udskæring. Lårene kan stadig være lidt røde, men kan så steges færdig mens brystet spises. OBS! Det er vigtigt, at gryden/stegepanden kun lige passer til anden, da and og fedt ellers kan brænde.  

Tilbehør

Tilbehøret kan varieres i det uendelige, men andefedtet er godt til at stege kartoflerne i. Mens anden hviler sig, steges strimler af rå kartofler i fedtet. Når de er brune, krydres de med salt, peber, hakket hvidløg samt timiankviste. En flødestuvet grøntsag er velegnet til, f.eks. spinat, broccoli etc. God fornøjelse… 

And
Køb varerne til opskriften
Spændende fødevarer fra hele verden

Vi er specialister i fjerkræ, og vores sortiment spænder fra vagtler til kalkuner og fra helt enkle kyllingefileter uden dikkedarer til det eksklusive, franske Bressefjerkræ.

I det kalunariske univers finder du også et stort og spændende udvalg af kvalitetslam, vildt og eksotisk vildt samt okse- og svinekød i topklasse.

Gå også på opdagelse i vores brede vifte af specialiteter inden for charcuteri, tørvarer, frostspecialiteter, olier og eddiker samt gård- og mejerioste.

Endelig har Kalu et stadigt voksende økologisk sortiment.