Helstegt Bornholmerhane 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
1 Bornholmerhane, 1,5-1,8 kg
2-3 hele hvidløg
10 sorte peberkorn
1 laurbærblad
1 stor kvist timian
2 tsk. groft middelhavssalt og bagepapir. 

Tilberedning

Gnid unghanen indvendig med salt og fyld den med hvidløg, laurbær, timian og peberkorn. Bare del hvert af løgene i fed, lad feddene beholde skallen på og så ind i unghanen med dem. Det lyder voldsomt, men resultatet bliver meget delikat og ikke spor hidsigt... Tag et rigeligt stort stykke bagepapir. Gnid det med smør eller olie, læg unghanen med brystet nedad på bagepapiret og pak den godt ind. Læg den indpakkede unghane i et ildfast fad og bag den i ovnen ca. 50 min. ved 225°. Resultatet er en unghane der både er stegt og bagt og kød, der har taget smag af alle krydderierne indeni. Partér unghanen og anret det saftige kød. 

Tilbehør

Groft brød eller Hasselback-kartofler og en frisk salat - så er succesen hjemme.