Hareryg i flødesovs 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
2 harerygge
smør
2 dl bouillon
salt
peber
2 dl piskefløde
Marinade:
4 dl rødvin
3 cl cognac
1 lille løg
1/4 selleri
6 knuste enebær
1 timiankvist 

Tilberedning

Puds kødet fri for sener og læg det i et passende fad. Hak løg og selleri, rør marinaden sammen og hæld den over ryggene. Lad dem marinere i 8 timer gerne til dagen efter. Tag kødet op, tør det og brun det i rigelig smør i en gryde der kan gå i ovnen. Brun derefter grøntsagerne. Krydder med salt og peber og hæld bouillonen og marinaden ved. Sæt det hele i ovnen ved 180° C i 15-20 minutter. Tag kødet op og dæk det med stanniol og et viskestykke, så det kan holde sig varm og kødsaften fordeler sig ensartet. Gryden koges af med fløden til sovsen bliver tykkere (kan evt. jævnes med maizena) og smages til med salt og peber. Harefileterne skæres fri af ryggene skæres i ikke for tynde skiver som lægges tilbage på rygbenet, så ryggen ser helt ud. Sovsen sies og bydes til. 

Tilbehør

Server med selleri-kastaniepure og en salat med rødkål og rosiner. God fornøjelse…