Gourmeteddike fra O-Med

NYHED! Gourmeteddike fra O-Med


Når tanken falder på gourmeteddike, er det ofte den søde sorte balsamico, der toner frem i hukommelsen. Spanske O-Med vil gøre noget ved det og har derfor fremstillet tre nye gourmeteddiker lavet på nogle af de bedste spanske vine og nogle af fineste spanske ingredienser.

En rigtig vineddike har en surhedsgrad på min. 6 %, dvs. at eddiker der har surhedsgrader på 4-4,5 % ikke kvalificerer sig til at blive klassificereret som vineddike.


Du får 15 % rabat på de nye eddiker hele marts måned!


Gourmeteddiken O-Med Rosé vineddike lavet på nogle af de bedste spanske vine.

Den nye O-Med Rosé vineddike er lavet på et blend af forskellige lokalt producerede hvide druevarianter fra området Grenada i Sydspanien, hvor O-Med familiefirmaet har til huse i nærheden, og den røde spanske Trepat drue, der bliver dyrket i Conca de Barberà i Catalonien i det centrale Spanien. O-Med Rosé eddiken har en 6 % surhedsgrad og er lavet af vineddike og koncentreret druemost.

Dette blend giver en blød og frisk bittersød eddike med noter af røde bær.

O-Med Rosé eddiken kan kombineres med snart sagt alle retter, men snyd ikke dig selv for østers garneret med roséeddiken.


O-Med Moscatel vineddiken er lavet på Moscatel druen, som med sin fuldfede aroma og rene smag giver en balanceret eddike, der er frisk, subtil og umiskendelig delikat. Moscatel druen har været dyrket i mange tusind år i middelhavsområdet. Druen er så sød som honning med smag af fersken, abrikos og jasmin. O-Med Moscatel eddiken har en 6 % surhedsgrad og er lavet af vineddike og koncentreret druemost. Denne eddike er en autentisk hvid balsamico lavet på lokalt producerede Moscatel druer. Den er bittersød og blød og aromatisk.

Moscatel gourmeteddiken er især velegnet til søde salater eller salater med ost og meget velegnet til at marinere fisk med, men den kan også bruges i et utal af andre retter.



Den nye O-Med Cidereddike hører også til blandt gourmetnyhederne. Cidereddiken er lavet af juice fra plukkemodne æbler. Denne eddike er blødere end vineddiker og har en fin balanceret smag med søde noter. Eddiken har 5 % surhedsgrad og er lavet af æbleeddike og koncentreret æblejuice.



Blandt O-Meds klassikere finder vi Cabernet Sauvignon vineddiken, hvis intense dybrøde farve er det første, som øjet falder på. O-Med lagrer vinen 12 måneder på franske egefade og det giver en vineddike, der har en unik sursød balance med en afrundet frugtagtig smag og med tydelige noter af den langsomme egetræslagring. O-Med Cabernet Sauvignon gourmeteddiken har en 6 % surhedsgrad og er lavet af vineddike og koncentreret druemost.

En anden klassiker er O-Med Chardonnayeddiken. Eddikens lyse farve, dens afrundede frugtagtige smag med en delikat eftersmag af lagringen på egetræsfade. Brug eddiken til skaldyr og fisk, pickles, grønsager og alle slags salat.

I mange år har O-Med fremstillet denne gourmeteddike på en vingård lokaliseret i Catalonien i Nordspanien. Denne vingård har faktisk været med til at give O-Med familien dens passion for at udvikle nye aromaer og smagsvarianter og styrket virksomhedens fokus på at fremstille gourmeteddike, der er ret unik på markedet.


Spændende fødevarer fra hele verden

Vi er specialister i fjerkræ, og vores sortiment spænder fra vagtler til kalkuner og fra helt enkle kyllingefileter uden dikkedarer til det eksklusive, franske Bressefjerkræ.

I det kalunariske univers finder du også et stort og spændende udvalg af kvalitetslam, vildt og eksotisk vildt samt okse- og svinekød i topklasse.

Gå også på opdagelse i vores brede vifte af specialiteter inden for charcuteri, tørvarer, frostspecialiteter, olier og eddiker samt gård- og mejerioste.

Endelig har Kalu et stadigt voksende økologisk sortiment.