Assorteret fransk økologisk ostekasse 1 kg fra Bernard Gaborit

Økologisk ost fra Bernard Gaborit


Det lille, familieejede gårdmejeri Bernard Gaborit i Maulévrier i det vestlige Frankrig producerer økologisk ost lavet på mælk fra jerseykøer og geder. Dyrene får naturligt foder: Om sommeren græsser de på store engområder, og om vinteren får de korn og hø. Gaborit bruger aldrig ensilage. Det betyder at ostens smag og farve kan skifte afhængigt af årstiden, men Bernard Gaborit lægger vægt på at producere så ærligt et produkt som muligt, med respekt for naturen og det lokale område, osten produceres i.

Bernard Gaborits produkter er udelukkende fremstillet af frisk mælk uden tilsætning af mælkepulver. Jerseymælken og gedemælken giver rigeligt smag. Mælken er altid uhomogeniseret, og den pasteuriseres i vandbad. Det er mere skånsomt end traditionel pasteurisering og bevarer dermed flere af mælkens vitaminer og mineraler.

Gaboritfamilien har produceret jerseymælkeprodukter i mere end 30 år. Mejeriet er topmoderne og lever op til europæiske standarder – men det hele foregår stadig på familiens gård i Anjou.

Gedeoste
Bernard Gaborits gedemælksprodukter er sæsonbetingede og afhænger af gedernes drægtighedsperiode. I modsætning til køer kan gederne ikke malkes hele året, men kun når de lige har haft kid. Gedeostene produceres derfor ikke i perioden januar-marts, hvor gederne er drægtige og får kid.

Bleu de Chévre
Fast blåskimmelost lavet af gedemælk. Ostens indre er elfenbensmarmoreret og har en glat konsistens med en delikat smag af blåskimmel. Modnet min. 3 måneder.

Fleur de Chévre
Blød ost fremstillet af pasteuriseret gedemælk fra områderne Anjou, Vendée og Deux-Sevres. Ostens indre er blødt, næsten flydende, med en mild, men karakteristisk gedesmag. Den vaskede skorpe er tør, farven er beige med naturlig skimmeldannelse. Modnet 1 måned. Indeholder 50% fedt.

Komælksoste
Bernard Gaborits komælksoste er fremstillet af mælk fra jerseykøer. Jerseykomælk indeholder flere næringsstoffer end almindelig komælk, og køerne får naturligt foder, aldrig ensilage. Om sommeren går køerne på græs i Anjou-området og om vinteren får de hø fra samme område. Det giver mælken og ostene unikke smagsnoter fra netop det område, lidt som vinens terroir.

Tome d’Anjou
Fast ost fremstillet af pasteuriseret mælk fra jerseykøer fra Anjou. Osten har en glat, blød konsistens med en cremet, gul farve. Den sorte og grå skorpe dannes naturligt. Modnet 2 måneder. Indeholder 50% fedt.


Fleur d'Anjou
Blød ost fremstillet af pasteuriseret mælk fra jerseykøer fra Anjou. Konsistensen er blød og cremet, og smagen er mild med en lang eftersmag. Skorpen er vasket og ubehandlet. Skorpens farve er pink-orange med naturlig skimmeldannelse. Modnet 1 måned. Indeholder 50% fedt

 
Fåreoste

Fleur de brébis
Blød ost lavet af fåremælk. Ostens skorpe er tør, men dens indre er blød og cremet med en karakteristisk smag og aroma. Modnet 1 måned.

Tomme de brébis
Fast ost af fåremælk. Le Tomme de brébis modnes i 3 mdr. og har et indre, der er beige og fast. Smagen er mild.