Fransk berberiandebryst med bouillonkartofler 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
2 stk. berberiandebryster (300-350 gram/stk.)
100 g bacon
4 store kartofler
4 dl. bouillon eller fjerkræfond
citronsaft
salt og peber  

Tilberedning

Andefedtet ridses i tern og krydres med salt og peber. Brysterne brunes med fedtsiden nedad 3-4 minutter i en gryde, hvorefter de brunes kort på kødsiden og tages op. Rist det fintskårne bacon gyldent i andefedtet, tag det op og sæt til side. De skrællede kartofler skæres i tynde skiver og steges i fedtet 3-5 minutter under omrøring, så de ikke bruner. Tilsæt bouillonen/fonden og det ristede bacon, smag til med salt, peber og citronsaft og hæld det hele i et ildfast fad. Læg andebrysterne ovenpå kartoflerne og sæt fadet i ovnen ved 175°.i ca. 20 minutter. Brysterne tages op for at hvile i ca. 5 minutter før udskæring i tynde skiver, som anrettes ovenpå kartoflerne.  

Tilbehør

Hertil kan serveres flødestuvet spinat eller blandet salat samt et godt brød til at “dyppe op med”. God fornøjelse…