Fasan med sommerkål og flødesovs 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
2 fasaner
100 g bacon
1 lille nyt hvidkålhoved eller 1 spidskål
50 g smør
2 nye gulerødder
salt og peber
1-2 dl hvidvin
2 dl piskefløde
salt
peber  

Tilberedning

Fasanerne gnides med salt og peber. Bacon skæres i tern og svitses i rigelig smør - heri brunes fasanerne. Hæld hvidvin ved og lad fasanerne simre under låg i 30-45 minutter. Kålen snittes i grove strimler og gulerødderne i mindre stykker. Fasanerne tages op og holdes varme. Grøntsager vendes i stegeskyen, fløden hældes ved og grønsagerne simrer i nogle minutter – men de skal stadig have bid. Smag til og del fasanerne i passende stykker. Anret kålen på et varmt serveringsfad og læg fasanstykkerne ovenpå.  

Tilbehør

Server med nye kartofler evt. med persilledrys. God fornøjelse…