Fasan med hvide asparges i mousseline 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
2 fasaner
olivenolie
1 kg hvide asparges
4 æggeblommer
125 g smør
citronsaft
1 dl piskefløde
salt og peber
reven muskat  

Tilberedning

De istandgjorte fasaner krydres med salt og peber og pensles med olie. Steges i en 150° varm ovn i ca. 30 min og venter tildækket i 10 min. før de skæres ud. De hvide asparges skrælles, hellere for meget end for lidt, den træede bund skæres fra og de koges 5 min i saltvand. Æggeblommerne blendes med citronsaft og det smeltede smør tilsættes i en tynd stråle mens blenderen kører. Til sidst smages til med salt, peber og muskat og den piskede fløde vendes i saucen.  

Tilbehør

Naturligvis skal der nye danske kartofler til denne ret. God fornøjelse…