Farserede vagtler 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
4 udbenede vagtler
150 g hakket kalkunkød
1 æg
100 g brødkrumme
1 1/2 dl piskefløde
200 g champignon
salt og peber
reven muskatnød
et lille glas portvin
smør 

Tilberedning

Tag skorpen af brødet, læg det i blød i piskefløden. Rør det udblødte brød og ægget sammen med hakkekødet, tilsæt smørristede – men afkølede -champignon, og smag farsen til med salt og peber og en anelse reven muskatnød. Fyld farsen i vagtlerne og luk med tandstikkere. Steges i gryde i 25-30 min. 

Tilbehør

Server med flødekartofler og tomatsalat med frisk basilikum. Andre anvendelsesmuligheder for udbenede vagtler: Mariner vagtlerne i lidt olivenolie tilsat citronsaft og krydderurter. Tag dem op og dup dem tørre i køkkenrulle. Steges på pande eller grill. Server med en god grøn salat eller kogte grønne bønner vendt på panden i smør tilsat lidt hvidløg. De grillede vagtler kan skæres i skiver og bruges i f.eks. en grøn salat tilsat ristede pinjekerner eller i en pasta- eller rissalat. God fornøjelse…