Farserede peberfrugter 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer
400 g hakket lammekød
4 store grønne peberfrugter
40 g rasp
1 løg
2 fed hvidløg
1 æg
1 dl mælk eller bouillon
1 bdt. persille
½ tsk merian
salt, peber
mild ost eller rasp til gratinering  

Tilberedning

Hak løg, hvidløg og persille og bland en fars af lammekødet med rasp, æg, mælk og tilsæt løg hvidløg og krydderurterne. Ælt godt igennem og smag til med salt og peber. Skær toppen af peberfrugterne og fyld dem med farsen. Stil dem i et ovnfast fad og drys med reven ost eller rasp og gratiner i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader.  

Tilbehør

Tzatziki (græsk agurkesalat), tomatsalat med fetaost, rå løg og oliven og landbrød