Entrecôte af and med svampefrikassé 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
2 store andebryster
250 g forskellige svampe
1 dl hvidvin
citron
50 g smør
salt og peber  

Tilberedning

Rids andeskindet på tværs (den korte led) med 4 cm mellemrum og skær hver bryst i 4 skiver på langs. Bank dem lidt ud. Steg først skindet sprødt på fedtsiden og steg skiverne bagefter på en pande eller en grill på kødsiden som en entrecote til de er lyserøde indeni, det varer 3-4 minutter på hver side. Drys med salt og peber Gør svampene i stand og sauter dem i smør, tilsæt hvidvin, lad det koge ind og smag til med citronsaft salt og peber.  

Tilbehør

Server med råstegte kartofler i tynde bjælker og grøn salat med flødedressing. God fornøjelse…