Elsdyrbøf med glaserede rødbeder og peberrod 

Ingredienser

4 Elsdyrbøffer
1 bundt nye rødbeder
2 dl vildfond
saften af 1 limefrugt
1 tsk rørsukker
70 g smør
Reven peberrod
1 dl piskefløde  

Tilberedning

Skræl eller skrab rødbederne og skær dem i både. Svits dem i lidt smør, tilsæt limesaften og rørsukker og damp dem møre under omrøring. Kom fonden på og monter til sidst med resten af smørret. Steg bøfferne i en blanding af olie og smør i 3-4 min. på hver side alt efter hvor røde de skal være. Krydder med salt og peber. Pisk fløden, rør den revne peberrod i og smag til med salt og peber. Anret bøffen på tallerknen sammen med rødbederne toppet med flødepeberrod.  

Tilbehør

Små kartoffler.