Dyreragout 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
Ca. 400 g. dyresmåkød
30 g. smør
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. mel
10 knuste enebær
2 ½ dl. rødvin eller bouillon
2 laurbærblade
1 kvist timian
1 spsk. sennep
salt
peber
200 g svampe (kantareller, markchampignon eller udblødte, tørrede skovsvampe)
1 dl piskefløde 

Tilberedning

Dyrekødet i tern brunes godt i smørret, hvorefter det tages op og krydres med salt og peber. Svits derefter de hakkede løg og hvidløg klare og drys melet over og rør til det er opsuget. Hæld rødvinen på og giv det et kort opkog. Tilsæt derefter sennep som røres ud, bouillon og krydderier. Læg kødet tilbage i gryden og kog ragouten 20 minutter. Tilsæt fløden og lad retten koge videre i 10-20 min. til kødet er mørt. Svits svampene på en pande og kom dem i ragouten. Serveres med en grov kartoffel/sellerimos og syltede tranebær. 

Tilbehør

Serveres med en grov kartoffel/sellerimos og syltede tranebær.