Dyreragout med tomat, peber og løg 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
500 g. dyresmåkød
½ dl olie
2 fed hvidløg
5 store friske tomater
2-3 peberfrugter
2 løg
1 laurbærblad
oregano og/eller chili  

Tilberedning

Brun dyrekødet i olien, tag det op og krydder med salt og peber. Flå tomaterne og skær løg, tomater, peberfrugter i grove tern og hak hvidløget fint. Svits dem i olien til løgene er klare. Drys med lidt oregano eller svits et par friske chili med, men pas på, friske chili kan være lumske, nogle er meget stærke. Læg kødet tilbage i gryden, hæld evt. lidt vand eller hvidvin ved og kog ragouten under låg ved svag varme i 30 – 40 minutter til kødet er mørt. Smag til med salt og peber, lidt chili kan bruges hvis man ønsker at give retten et stærkere præg.  

Tilbehør

Pasta og en stor skål grøn salat ledsager denne lækre ragout.