Dyrekølle med svampesauce 

Ingredienser

Ingredienser til 6 personer:
1 dyrekøllesteg (kød af udbenet dyrekølle, regn med ca. 200 gr. kød pr. pers.)
5 fed hvidløg
12 enebær
100 g smør
½ l vildtfond (eller bouillon)
250 g champignon
250 g østerhatte
1 dl creme fraiche
salt
peber
Aceto balsamico 

Tilberedning

Dyrekøllen gnides på alle sider med en blanding af friskpresset hvidløg og knuste enebær. Halvdelen af smørret kommes i en stegegryde og stegen brunes godt på alle sider og krydres med salt og peber. Skru ned. Hæld den varme fond over og steg videre 1-1½ time. De rensede og udskårne svampe ristes i resten af smørret. Stegen tages op, hviler tildækket i mindst 10 minutter og stegefonden hældes op i svampene. Saucen tilsmages med salt, peber og balsamisk eddike og jævnes med creme fraiche. 

Tilbehør

Server med kartoffelpandekager og pærer bagt med tyttebær.