Dyrekølle i fløde med druer og svampe 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer
1 udbenet dyrekølle
4 dl piskefløde
250 g grønne druer uden sten
250 g blandede svampe
1 glas Cognac
smør
salt, peber  

Tilberedning

Del den udbenede dyrekølle i tre muskler og puds kødet af for sener. Brun stykkerne i smør og krydder med salt og peber. Forvarm ovnen til 190º. Steg dyrekøllestykkerne færdige i ovnen i 20-30 min. Kog stegeskyen af med piskefløde. Rist svampene på en tør pande, tilsæt druerne og flamber til sidst med Cognac. Kom svampe og drueblandingen i saucen og smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft. Ønsker man en brun sauce kan lidt kulør tilsættes. Skær kødet i skiver og byd saucen til.  

Tilbehør

Server med æble-pærekompot og små ristede kartofler.