De små, hele peberfrugter er dråbeformede og konserveret i eddikelage. De har en koncentreret, sød pebersmag og en smuk, rød farve. I 1819 købte Jean-Pierre Sabarot en mølle i Haute-Loire i Auvergne i nærheden af Puy-en-Velay. Her malede han mel og andre kornsorter indtil slutningen af det 19. århundrede, hvor Sabarot også begyndte at forarbejde og sælge egnens populære, grønne Puy-linser. Siden da er sortimentet blevet udvidet med mange andre delikatesser bl.a. de små, dråbeformede peberfrugter, der har deres oprindelse i Amazonasregnskoven.