Bisonfilet med portvin 

Ingredienser

Ingredienser til 4 personer:
1,2 kg bison ribeye filet
5 cl olie
5 cl portvin
4 dl kalvefond
evt. lidt trøffel i strimler
20 g smør
salt
peber 

Tilberedning

Brun fileten i meget varm olie og sæt den derefter i ovnen ved 220° i ca. 20 min. Herefter krydrer du den med salt og peber og lader den stege endnu 10 min. mens du af og til hælder lidt kalvefond over den. Tag så stegen ud og hold den varm. Kog stegeskyen op i en gryde sammen med portvin og resten af kalvefonden og tilsæt evt. trøffelstrimlerne. Skær stegen ud i tynde skiver, læg dem op på et varmt fad, hæld lidt af saucen over og server resten ved siden af. 

Tilbehør

Broccoli, porrer og råstegte kartofler vil smage dejligt til.