Skinken fra spanske frilandssortfodssvin har en fyldig smag og en lækker fedtmarmorering, der giver smukke skiver på tallerkenen. Sortfodsskinken er fast i kødet med en tydelig fedtmarmorering. Kødet er mørkerødt og har en fyldig smag, men uden bellotaskinkens nøddeagtige noter. Er man ikke så vild med nøddesmagen, er den iberiske skinke et godt alternativ. Man kan kende de spanske sortfodssvin på deres sorte klove og skind. Grisene går på friland i store, indhegnede egeskove i Extremaduraregionen i det vestlige Spanien. Der er op mod en hektar land per gris, så de har masser af plads til at gå og rode i jorden, flappe med ørerne og slå krølle på halen. Om sommeren bliver de fodret med korn. Grisene til den iberiske skinke bliver slagtet om efteråret, inden de begynder at gufle agern. De har stadig en flot fedtmarmorering og en fyldig smag, men kødet får ikke den nøddeagtige smag af agern. Sortfodssvinene bliver slagtet, når de er ca. 10 måneder gamle. Skinkerne modner i 36 måneder. Den 1/4 skinke kan være med eller uden skank, eftersom den er en del af en hel skinke. Se venligst produktbillederne.
| .jpg) |
|
Colli | 4 stk/krt |
|
Pakkestr | 1-1,5 kg/stk |
|
Opr. land | Spanien |
|
Pakning | VAC |
|
Opbevaring | KØL |
|
|