Ø Laks - færøsk laks koldrøget på Samsø



Tradition, godt håndværk og nytænkning mødes i opskriften på den ultimative koldrøgede laks: Man tager en kvalitetsråvare og kombinerer den med omhu, Samsøs klima, frugttræer, røg fra en god røgeovn samt salt. Resultatet er Ø Laks. Laksen er fast i kødet og meget mør. Farven er flot og laksen har en smuk tekstur, som man husker. Smagen er letrøget, men det der gør det største indtryk, er eftersmagen af en nærmest rå laks med en delikat røgsmag med noter af frugttræer.

Salgs- og marketingdirektør i Kalu A/S, Thomas Høy, er meget begejstret for hele konceptet omkring Ø Laks: Vi var på Samsø for at besøge Ø Laks og hele stemningen derovre kombineret med denne uforlignelige laks var ubeskrivelig. Jeg har aldrig smagt så god en laks, men det der gør det største indtryk på mig, er eftersmagen af en nærmest rå laks med en delikat røgsmag og noter af frugttræer.


TRADITION


Røget laks er ikke bare røget laks. Den færøske laks lever i det nordatlantiske farvand, hvor vandudskiftningen er stor og vandtemperaturen stabil. Laksefileten er en str. 5-6, trim D.
• mørhed, struktur, duft og smag
• lakseopdræt på Færøerne
• uden brug af antibiotika
• uden brug af GMO
(Genetisk modificerede organismer)


HÅNDVÆRK


Ø Laks er et 100% håndlavet produkt, som bygger på et gammelt håndværk sat ind i nye rammer, en råvarekvalitet helt i top, og tiden som en vigtig faktor. Hele processen fra rå til koldrøget laks styres af Mikael Andreasen, der ejer Ø Laks.

Fra den rå laks ankommer frisk til røgeriet på Samsø, og sendes færdigpakket til Kalu i København går der en hel uge. Laksen håndsaltes, skylles og lufttørres i 2-3 døgn. Herefter røges laksen over savsmuld i røgeovne, som Mikael i samarbejde med en lokal smedemester har specielfremstillet.


NYTÆNKNING


Savsmuldet der anvendes til røgningen produceres af frugttræer fra de lokale skove på Øen. Savsmuldet laver Mikael selv med sin motorsav, hvor han anvender rapsolie, så savsmuldet ikke tager smag af kædesavsolien. Træerne som anvendes til savsmulden kaldes ammetræer, som er træer, der udelukkende bliver plantet for at hjælpe andre blivende træer til at vokse op, hvorefter de fældes og ender som smagsgiver i form af savsmuld. I mødet med røgen fra savsmuldet opstår den delikate aroma, som netop er kendetegnende for Ø Laks.


SERVERINGSFORSLAG


Thomas og Mikael er enige om måden at servere laksen på: Ved serveringen anbefaler vi at laksen serveres enkelt, enten i store tern eller bjælker. Et glas bobler, sashimi style, råmarineret eller som tatar.


KONTAKT


Laksen lander i Kalu hver 14. dag. Første gang er på mandag den 2. oktober.
Laksesiden på 1,7-1,9 kg er lige til at gå til og kan stå alene. Kontakt os for mere information og en vareprøve.

P: 33 24 12 22
E: kaluorder@kalu.dk
A: Slagtehusgade 18A.
1715 København V
Danmark


www.kalu.dk
www.olaks.dk

Spændende fødevarer fra hele verden

Vi er specialister i fjerkræ, og vores sortiment spænder fra vagtler til kalkuner og fra helt enkle kyllingefileter uden dikkedarer til det eksklusive, franske Bressefjerkræ.

I det kalunariske univers finder du også et stort og spændende udvalg af kvalitetslam, vildt og eksotisk vildt samt okse- og svinekød i topklasse.

Gå også på opdagelse i vores brede vifte af specialiteter inden for charcuteri, tørvarer, frostspecialiteter, olier og eddiker samt gård- og mejerioste.

Endelig har Kalu et stadigt voksende økologisk sortiment.