Bressekylling, grydeklar på bk

Bressekylling, grydeklar på bk


Varenummer: 1203401 KRT
Bressekyllingen er fjerkræets svar på kobekød – en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Hele opdrætsprocessen er designet til at skabe så stor velsmag som muligt. Derfor er bressekyllingens kød kendetegnet ved at være fast, men mørt, saftigt og fyldigt i smagen. De hvide bressekyllinger spankulerer rundt i små flokke i mindst fire måneder på grønne enge med mindst 10 km2 til hver fugl. Deres foder har et lavt proteinindhold, så de selv fanger insekter i græsset. Kyllingerne slagtes, når de er 120 dage gamle. De sidste to til fire uger op til slagtning holdes kyllingerne i mindre aflukker, hvor de fedes op med brød og mælk for at gøre kødet ekstra saftigt og mørt. Bressekyllingen er det eneste fjerkræ, der har opnået AOC-status. AOC (Appellation d’Origine Contrôlée) er en fransk mærkningsordning, der garanterer, at kyllingerne kommer fra Bresseområdet i det østlige Frankrig, er af racen Bresse de Bény og opdrættes efter strenge regler for foder og pladsforhold.
Vis mere
Vis mindre
Colli5 stk/krt
Pakkestr1,4-2 kg/stk
Opr. landFrankrig
PakningFILM
OpbevaringKØL
Spændende fødevarer fra hele verden

Vi er specialister i fjerkræ, og vores sortiment spænder fra vagtler til kalkuner og fra helt enkle kyllingefileter uden dikkedarer til det eksklusive, franske Bressefjerkræ.

I det kalunariske univers finder du også et stort og spændende udvalg af kvalitetslam, vildt og eksotisk vildt samt okse- og svinekød i topklasse.

Gå også på opdagelse i vores brede vifte af specialiteter inden for charcuteri, tørvarer, frostspecialiteter, olier og eddiker samt gård- og mejerioste.

Endelig har Kalu et stadigt voksende økologisk sortiment.