For irlændere er lammekronen det ypperligste inden for lammeudskæringer. Med sit møre, saftige kød og de dekorative benskafter er den ideel som festmad, når gæsterne skal imponeres. Den irske lammekrone skæres fra lammets ryg. Ribbenene følger med som dekoration og praktiske “håndtag”. Kødet er mørt, saftigt og magert med en mild og delikat lammesmag. Man kan smage sæsonerne i det ferske, irske lammekød. De yngste sommerlam har en mildere lammesmag, mens de modne efterårs- og vinterlam har en fyldigere, dybere smag. Klimaet er mildt og fugtigt, og det bakkede landskab bølger af græs det meste af året. Her har irlændere opdrættet får i århundreder, og lammeproduktionen er den dag i dag præget af mindre, familieejede fårebrug. Lammene går ude og mæsker sig i det frodige græs næsten hele året, så de både får godt med motion og en lækker smag. Lammene slagtes, når de er mellem 4 og 12 måneder.
| .jpg) |
|
Colli | 20 stk/krt |
|
Pakkestr | 0,6-,8 kg/stk |
|
Opr. land | Irland |
|
Pakning | VAC |
|
Opbevaring | KØL |
|
|