Den økologiske berberiand er mør og saftig og knapt så fed som en almindelig landand. Fuglen har et fyldigt bryst, muskuløse lår og en lækker andesmag. Den økologiske berberiand opdrættes i kyndige hænder hos franske Bodin. I 1970’erne var Jean Bodin en af pionererne inden for økologisk fjerkræproduktion i Frankrig. I dag er det hans sønner, der står for driften sammen med en række økologiske landmænd, der deler Bodins filosofi om kun at producere fødevarer, som de selv ville nyde at sætte tænderne i. Berberiænderne boltrer sig på store enge i Vendée-områdets milde kystklima i flokke på 1000-2000 ænder. Her kan de nappe græs og snegle, hvis de bliver trætte af deres 100 % økologiske foder af korn og majs fra Bodins egne marker og fodermølle. Når ænderne har vokset sig store og velsmagende i mindst 84 dage, bliver de slagtet på Bodins økologiske slagteri, der ligger midt mellem landmændene, så transporten højst varer en time.
| .jpg)  |
|
Colli | 2 stk/krt |
|
Pakkestr | Min. 2,8 kg/stk |
|
Opr. land | Frankrig |
|
Pakning | GASPAKKET |
|
Opbevaring | KØL |
|
|