|
Dyrevildt
Rådyr
Er den mindste af vore hjorte.
Den er udbredt i hele Danmark og er den eneste, som ikke opdrættes. Det er sæson både forår og efterår.
De fleste sommerbukke, som han-rådyret kaldes i forårssæsonen, skydes de sidste uger i maj, mens de fleste efterårsdyr
nedlægges i december.
Vægten ligger fra 8-20 kg/stk.
Jagttid for råvildt:
Sommerbuk: 16.maj-15.juli.
Rådyr: 1.oktober-15.januar.
Dyrevildt
Dådyr
Kan fås frisk hele året rundt p.g.a. opdræt på hjortefarme.
Jagtsæsonen går fra 1.september til 31.januar for dåhjort, og fra 1. oktober til 31. januar for då.
Vægt 15-60 kg., men mest almindelig er 1-årige dyrekroppe, som ligger på 25-30 kg.
Dyrevildt
Krondyr
Krondyr er den største og ældste hjorteart i Danmark.
Den lever vildt især i Jylland, men opdrættes også i dyrehaver og på farme. Jagtsæsonen
går fra 1. september til 31. januar for kronhjort og fra 1. oktober til 31. januar for kronhind.
En fuldvoksen kronhjort kan veje op til 150 kg., hvorimod et 1-årigt dyr vejer 40-50 kg.
Udover danske krondyr kan du får skotsk krondyr og kronkalv fra Highland Game. Frisk i sæson og frost hele året.
Dyrevildt
Elsdyr
Findes
ikke i Danmark udover enkelte der engang imellem svømmer
en tur over Øresund fra Sverige til Danmark. I Sverige findes de
bl.a. i Småland og Nordland – det er her vi får vores
dyr fra. Vi samarbejder med det svenske firma Smålandsvildt som selv
kører over sundet og afleverer dyrene hos os. Elsdyret spiser græs,
kviste bark og blade.
Dyrevildt
Sika Kom
til Danmark fra Asien i år 1900 og er den yngste og i antal mindste
af hjortearterne i Danmark.
Den har et mørkt velsmagende kød.
Sikahjorten må jages fra 1.september til 31.januar og sikahinden
fra 1. oktober til 31. januar.
Vægten for en hel krop kan svinge fra 12-40 kg.
Skotske Highland Game leverer masser af dejlig fersk og frost sika hjort
til Kalu.
Eksotisk vildt
Antilope
Kalu's udvalg af antiloper omfatter springbuk, kudu og blesbuk.
Oprindelse antilope: Det sydlige Afrika.
Pakning i Belgien af Deli-Ostrich for Kalu A/S
Jagtsæsonen går fra juli til midt i november, men kødet
fås hele året som frostvare.
Mht. udskæringer hjemtager Kalu primært dyrefilet og -kølle.
Dyrevildt
Vildsvin
De Vildsvin der lever helt vildt kan jages fra 1.september til 31.januar,
men der findes ret få af dem i Danmark. Nogle lever under hegn og jages
som ægte vildt. Endelig er der en kategori af vildsvin som lever lidt
vildt - d.v.s. de lever fritgående under hegn og bliver fodret. De skydes
på marken og behandles herefter slagtemæssigt under dyrlægekontrol.
Kalu forhandler alle tre kategorier af dansk vildsvin, så der er ikke
tale om nogen sæsonvare.
De er alle trikin-testede og vægten på et 1-1½- årigt
dyr svinger fra 25 til 40 kg.
Dyrevildt
Hare Jages fra 1.oktober til 31.december.
De fleste skydes i begyndelsen af oktober og igen midt i december.
kødet er mørkerødt i farven og en stegeklar harekrop
vejer fra 1.5-3.0 kg.
Fjervildt
Krikand
Kan skydes fra 1.september til 31. december, fra fiskeriterritoriet til 15.januar.
Krikanden er den mindste og for mange den bedste andefugl.
Et spisemodent eksemplar vejer kun 140-170 gr.
Fjervildt
Skovdue
Må skydes fra 1.september til 31.januar.
Duerne lever af korn, raps og ærter og smager fortrinligt.
En skovdue vejer i gennemsnit 200-300 gr.
Fjervildt
Gråand
Må Skydes fra 1. september til 31. december, fra fiskeriterritoriet
til 15. januar. De skifter fjerdragt to gange om året, så når
de skydes først på sæsonen, er de nye fjer ikke vokset
helt ud, hvorfor de kan være "piggede" på skindet efter plukning.
En god gråand vejer 600-900 gr.
Fjervildt
Agerhøne
Har jagttid fra 16.september til 30.november. Der skydes meget få vildt,
men der opdrættes og slagtes en del. Det er en meget velsmagende og
forholdsvis dyr fugl. Gennemsnitsvægten er på ca. 300 gr.
Fjervildt
Fasan
Jagttid:
Fasankokke:1.oktober-15.januar
Fasanhøne: 16.oktober-31.december
I de første to uger er det kun kokkene der må skydes, men der
skydes kun få. De store klapjagter på fasaner finder sted i november,
når bladene falder af træerne.
Fasankokke vejer 650-900 gr. og fasanhøns vejer fra 450-650 gr og leveres
flåede (uden skind) eller pillede (med skind) samt som filet.
Fjervildt
Skovsneppe
Jagttid fra 1.oktober til 31.december.
Der skydes meget få skovsnepper, og jægerne beholder dem ofte
selv, men én gang i sæsonen må man unde sig selv den fornøjelse
at smage den.
Det er absolut vor fornemmeste fuglevildt.
De leveres pillede med indvolde og hoved.
Vægten varierer fra 200-350 gr.
Fjervildt
Canadagås
Er De største af vores gæs. De trækker i stort tal fra
Sverige til Danmark i slutningen af november afhængig af hvor koldt
det er. Canadagåsen er planteædende hvilket giver en flot smag,
og et godt eksemplar vejer fra 2500-3500 gr. De må jages fra 1. september
til 31. december, fra fiskeriterritoriet til 31. januar.
Fjervildt
Grågås
Er i modsætning til tamgåsen magre. De lever fortrinsvis af korn
og flyver simpelthen fedtet af sig. De unge gæs er de lækreste
og vejer fra 1400-2200 gr. De må jages fra 1.september til 31. december,
fra fiskeriterritoriet til 15. januar.
|